Den gode tekst

Stillet over for emnet »Læselyst« i forbindelse med skolegang griber jeg straks ud efter bøgerne, idet jeg erindrer et digt af Johannes V. Jensen, der kort og poetisk udtrykker essensen af det, man som lærer i en Steinerskole gerne vil formidle gennem læsning.

Av Tine Brigelsgaard – Tidsskrift Steinerskolen 4/2011

Digtets titel er »Skolesang«, og de to sidste strofer lyder således:

Du som lærer, søg naturens eget Væld,
bag om Bogstav, Skoletime og Tabel!
Visdom nærer sig med Held af hvad man ved
– stundom af en dyb Uvidenhed!

Led os hjem igen hvorfra som Børn vi kom,
til Naturens aabne, simple Helligdom,
Gaa hos Børn i Skole, bliv som Barnet klog,
selv et farvet Blad i Jordens Bog!1

I de foregående syv strofer skildres det, hvordan førskolebarnet, der færdes i »Barnesjælens Land, som Evigheden helt«, får denne helhed splittet i timer og indlæring i skolen. Der er imidlertid trøst at hente:

Dog en Rigdom i Erstatning snart du fik:
Bogens Under, aabnet for et tørstigt Blik.

Ingen vil påstå, at læsning kan træde i stedet for livets konkrete oplevelser og erfaringer. Et liv levet gennem bøger vil aldrig blive helt, da sansningen, hvor god bogen end er, er uden for læserens egen krop og evne til at efterprøve det læste i virkelighedens verden. Læsningen må foregå i vekselvirkning med de iagttagelser, handlinger og valg, det levede liv indeholder. Da kan liv og læsning berige hinanden.

Hvad er det, bogen tilbyder barnet og den unge, som endnu kun kan ane, hvad et menneskeliv er? En af de stærkeste menneskelige længsler er at forbinde sig med det omgivende liv. Når vi læser skønlitteratur, bygger vi bro til verden uden for os, idet vi bevæges i det indre: Vi ler, gyser, føler medynk, holder med de gode, nyder når retfærdigheden sejrer osv. –  kort sagt, vi deltager i de andres liv, samtidig med at vi mærker, at vi selv er i live. Hvor herligt er det ikke at opleve børns spontane reaktioner, når man læser højt for dem? Her opløftes læseglæden i anden potens, den er på én gang barnets og min.

[pullquote float="left" cite="Tine Brigelsgaard"]Når vi læser skønlitteratur, bygger vi en bro til verden uden for os selv.[/pullquote]Gennem faglitteraturen møder vi i fortættet form århundreders opdagelser, forskning, handlinger og resultater. Den opdagelsesrejsendes mod til at kæmpe med alskens strabadser, ikke sjældent med livet som indsats, griber eleverne i 8. og 9. klasse. Peter Forsskåls indsamlinger, præpareringer og systematiseringer af planter og fisk  fra alverdens lande vækker beundring. Napoleons heltemod og fald får fantasien på rejse. De gode tekster om sådanne emner vækker til eftertanke hos eleverne og kan motivere en og anden til at bidrage med egne evner og kræfter i verden.

Til lærere i dansk og litteratur på ungdomstrinnet stilles flere krav: Ud over at være en god læser selv, må man lære eleverne at læse koncentreret og præcist, med et åbent sind. Det gælder om med korrigerende spørgsmål at fastholde eleverne på teksten, så de ikke læser sværmerisk eller fordomsfuldt, for så vil ingen tekst blive ydet retfærdighed. Det er desuden lærerens ansvar at vælge den kvalitetslitteratur, der så også giver noget fra sig af interesse ved den rette læsning; ikke efter nogen kanon, men blandt det, man selv har haft så store oplevelser med, at det er læst igen og igen, og som man derfor kan formidle med glæde. Tekster, der fylder i erindringen og med fryd kan hentes frem til hver en tid.

I 11. klasse læser vi Hermann Hesses roman Siddhartha, der handler om en ung mands opbrud fra den øverste indiske kaste og hans videre rejse gennem livet i søgen efter den, han inderst inde er. Her mødes læseren af så forskellige menneskers livsvalg som brahminens, asketens, buddhistens, den rige købmands, kurtisanens, den ensomt levende færgemands, den visionære ånds. De »almindelige« menneskers liv fungerer som et bagvedliggende sammenligningsgrundlag. Her er stof til adskillige samtaler, og det hænder, at eleverne får deres forældre til at læse med derhjemme.

Hvad gør denne bog så god, at den både engagerer læreren, der har slidt den i laser, og eleverne, der læser den for første gang? Den forener det genkendelige med det fremmede i hovedpersonens liv i en fjern kultur. I hans lange vej mod målet udfoldes et liv med alvorlige kriser, men også med muligheder for forandring af vilkår og ændring af valg, idet erfaringerne fra de gennemlevede tilværelsesformer inddrages i de videre skridt frem. Siddhartha bevæger sig f.eks. fra en stærkt beskyttet og kærlig opvækst til et ensomt og udsat liv i skoven; fra et ophold hos buddhister til en position som ekstremt velhavende handelsmand og livsnyder, hvorfra han atter bryder op. I det liv, der umiddelbart stritter i alle retninger, erkender Siddhartha ved tilbageskuen en nødvendighed og sammenhæng, der giver mening. Bogen lukker op for rum, der overskrider både elevernes og lærerens egne fysiske rammer og erfaringer, men tydeliggør netop derved et vigtigt perspektiv for det unge menneske: At det under alle livets forhold gælder om at handle i overensstemmelse med de erkendelser, man gør i livsprocessen.2


Les også:


Lad mig tage et andet eksempel fra undervisningen: I 9. klasse læser vi eventyret »Klokken« af H.C. Andersen højt.3 Det er fortællingen om en bys befolkning, der om aftenen, når solen går ned, hører »ligesom klangen af en Kirkeklokke«. Mange prøver at gå i den retning, hvorfra lyden kommer, men de opgiver på vejen. Kun to når helt ud: Den rige kongesøn og den fattige dreng. De når dertil ad hver sin vej. Kongesønnen ser »Havet, det store herlige Hav«. Han og den fattige dreng »løb hinanden imøde og holdt hinanden i Hænderne i Naturens og Poesiens store Kirke, og over dem klang den usynlige hellige Klokke, salige Aander svævede i Dands om den til et jublende Halleluja!«. Det er med en vis nervøsitet, man præsenterer eleverne for denne højstemte universalromantik, og det er en vanskelig tekst at fortolke for 14-15årige. Det går dog næsten altid godt, og en gang udbrød en elev ved endt læsning: »Det er jo virkeligt, de oplever det jo i virkeligheden«. Ingen modsiger hende, for eventyrets mystik taler lige ind i det sjælelige rum hos eleverne, der dannes på grænsen mellem det genkendelige og det anede, der også opfattes som virkeligt.

I eventyrets verden er genkendeligheden nedtonet: tid, sted og rum er ubestemte og har dimensioner, der langt overskrider det, som normalt opleves i vores hverdagsliv. Personerne er ikke umiddelbart til at identificere sig med. Alligevel er det yndet læsning for både børn, unge og voksne. Genren er beslægtet med myten, der løfter os ud af det almindelige liv og dog ind i et almenmenneskeligt erfaringsrum. Det er det samme rum, som Johannes V. Jensen i »Skolesang« benævner »Barnesjælens Land« eller »Naturens eget Væld«, her ikke snævert forstået som planter og dyr, men som den store »alnatur«, som spejles i vores fantasi, ubevidst for barnet, erkendende for den voksne, der søger indsigt i fænomenerne og kommer »bag om Bogstav, Skoletime og Tabel!«. Det er »Bogens Under«, at den kan hjælpe os med det.



Tine Brigelsgaard er cand. phil. i dansk og utdannet lærer fra Steinerseminariet i Järna. I dag er hun lærer og studieveileder på Michaelskolen.


Noter


1. 1931, i digtsamlingen Paaskebadet, Kbh. 1937, s. 12-14. Her i »Husker du vor skoletid?«. Nordiske forfatteres skoleerindringer, red. af Bo Elbrønd-Bek og Hans Vejleskov. Hans Reitzels Forlag, København1988, s. 15 f.

2. Hermann Hesse: Siddhartha. En indisk legende. Oversat (1959) efter Siddhartha. Eine indische Dichtung (1922). Her læst i Gyldendals Tranebøger (1984).

3. H.C. Andersens Eventyr II, udg. af Erik Dal, Det danske Sprog- og Litteraturselskab/Hans Reitzels Forlag, København 1964, s. 204-208.